CSR

 

Handling bag ordene
I Adecco sætter vi handling bag ordene, når vi taler om social ansvarlighed. Vi engagerer os som medarbejdere, som arbejdsgiver og som organisation. Vores indsats er primært rettet mod to udvalgte projekter:

Win4Youth
Du skal kunne udvikle dine personlige og faglige kompetencer, så du forbedrer din “employability”. Vores aktiviteter på dette område spænder bredt, men i 2010 nåede vores committment nye højder med lanceringen af W4Y projektet. Fra Australien til Indien, USA til Finland – overalt udlevede Adecco kolleger vores værdier om Team Spirit, Entrepreneurship og Responsability.

228.002 km. (hvilket er mere end fem gange rundt om jorden) blev der løbet i 2010 og for hver kilometer donerede Adecco Group penge til udvalgte humanitære organisationer i bl.a. Indien, Haiti og Chile. Organisationer, der alle har til formål at hjælpe unge til øget uddannelse og forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet.

I 2011 er løbeskoene skiftet ud med cykler. Målet er at tilbagelægge 1.500.000 kilometer (tre gange rundt om jorden hver måned), og overalt cykles der i den gode sags tjeneste. Det foreløbige højdepunkt var i september, hvor 75 udvalgte Adecco-kolleger besteg det berømte Tour de France-bjerg ”Mont Ventoux”. Med deres indsats fik de indsamlet yderligere kilometer og dermed penge. I år går midlerne bl.a. til den brasilianske organisation SER, der hjælper børn væk fra kriminalitet og gadeliv i Rio de Jainero og sikrer dem mulighed for skolegang.
Se mere om W4Y-aktiviteterne på www.adecco.com

Athletes Career Programme
I samarbejde med den Internationale Olympiske Komité (IOC) har Adecco på verdensplan indgået et partnerskab, der skal sikre, at eliteatleter også har success, når sportskarrieren en dag er forbi.

Forestil dig en medarbejder med et konstant ønske om at være den bedste. En medarbejder med disciplin, fokus og den psykiske og fysiske kapacitet til at levere toppræstationer. En eliteatlet, der repræsenterer og yder en stor indsats for Danmark, men som måske har begrænsede muligheder for en erhvervskarriere, når sportskarrieren slutter. Her ønsker Adecco at gøre en forskel og give idrætsudøverne mulighed for better work – better life.

Karriereprogram for eliteudøvere
Team Danmark er udvalgt til at varetage den internationale IOC-aftale med Adecco i Danmark. Sammen har vi etableret et karriereprogram for eliteudøvere, der fokuserer på fastlæggelse af erhvervsmæssige mål, udarbejdelse af CV, kvalitetssikring af jobsøgningsproces, personlige handlingsplaner m.v.

Via vores store netværk til offentlige og private virksomheder har vi allerede hjulpet flere eliteidrætsfolk til spændende udfordringer i erhvervslivet, enten i fleksible stillinger i kombination med sportskarrieren eller faste jobs, når sportskarrieren er lagt på hylden.

Partnerskabet med IOC og Team Danmark er endnu et udtryk for vores fokus på kompetenceudvikling, optimering af karrieremuligheder og employability. Better work – better life.

Læs mere om ACP på Team Danmarks hjemmeside ACP TeamDenmark
Eller kontakt Adeccos ACP ansvarlige Magdalena Nour på tlf. +45 38 88 94 00.

 











 
 
  • © 2011 Adecco. All Rights Reserved
  • Adecco A/S, Falkoner Alle 1, 2000 Frederiksberg Tlf. 38889400