Markante nyheder fra markedsleder
Nyhed: 30. maj 2008
Adecco markerer sig fortsat som førende virksomhed i vikar- og rekrutteringsbranchen
Den landsdækkende rekrutteringsvirksomhed Adecco fik i forrige måned en værdifuld blåstempling.
Adecco blev udvalgt som leverandør af vikarer og rekrutteringsydelser til samtlige af de 16 regioner, som SKI, Statens og Kommunernes Indkøbs Service, for første gang har lavet samlet udbud på. Opgaverne dækker brancherne inden for kontor, kantine samt sundhed & omsorg
Vandt på kvalitet, pris og levering
Udvælgelsen af de foretrukne vikarbureauer skete ved at vægte kvalitet, pris og leveringssikkerhed. Ingen andre blandt konkurrenterne vandt så mange regionale aftaler som Adecco, der blev godkendt til at dække alle brancherne i samtlige regioner - dog undtaget kantine i ét enkelt geografisk område.
Blåstemplingen betyder, at kommunerne landet over har fået opfyldt et massivt ønske om at lette proceduren omkring ansættelse af vikarer og effektivisere arbejdet ved hjælp af en samlet vikar og rekrutteringsaftale.
Mindsker administrationen
- Adecco ønsker naturligvis at opfylde vores kunders ønsker og har derfor har vi valgt, på denne måde at gå aktivt ind i kommunernes behov for at mindske administrationen, siger kommunikationschef Nikolaj Henum fra Adecco.
Adecco har i årevis været førende med hensyn til nye tiltag i rekrutteringsbranchen. Koncernens fokus på innovativ tankegang og fokus på at opfylde behov, giver spændende tilbud til kunder og kandidater.
Foreign Workforce
Adeccos specialistområde Foreign Workforce håndterer udvælgelse af udenlandske vikarer og kandidater. Formålet er at tilbyde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder.
Foreign Workforce koncentrerede sig oprindeligt om at rekruttere veluddannede håndværkere til Danmark. Men den seneste tendens har været, at der også er stigende efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft til mange andre brancher.
Adecco tager sit ansvar som arbejdsgiver alvorligt, og sørger derfor både for gode boligforhold, uddannelse i dansk sprog og kultur, sikkerhedsudstyr og arbejdstøj til alle vores vikarer fra udlandet.
- Vi udvælger de bedste kandidater ved hjælp af Adeccos kontorer i mere end 72 lande verden over. Vi finder de helt rigtige personer i vores udenlandske kontorers databaser, og varetager derefter selv den personlige samtale med vedkommende for at vurdere, om de fagligt og socialt vil passe ind på det danske arbejdsmarked, fortæller Dennis Egerup, der er leder af specialistområdet Foreign Workforce.
En lang række af landets største entreprenørfirmaer har allerede entreret med Adeccos udenlandske kandidater, som siden har fået forlænget deres vikariat eller er blevet fastansat.