Adecco søger rørlæggere for kunde nær København

Med tiltrædelse hurtigst muligt søger vi to dygtige og selvstændige rørlæggere til projekt i Smørum.

Som en del af et større team, vil det være din opgave som rørlægger, at sikre at al arbejde inden for rør- og kloakområdet bliver udført til punkt og prikke. Derfor er det et krav, at du har erfaring med rørlægningsopgaver og har Rørlæggerbevis 1 og 2. Derudover er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for at tage initiativ.

Kunden er en mellemstor virksomhed, som ligger stor vægt på et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor man altid møder hinanden med et smil og godt humør!

Gennem ansættelse hos Adecco A/S tilbyder vi dig tilknytning til professionelle konsulenter, som sikrer at varetage dine interesser. Ansættelse efter ordnede forhold, herunder løn efter overenskomst og kvalifikationer samt pensionsordning. 

Stillingerne er med tiltrædelse hurtigst muligt, hvorfor vi løbende indkalder til samtale. Har overstående vakt din interesse bedes du sende ansøgning og CV til Maya.nielsen@adecco.dk. Har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Maya Nielsen på +45 3838 1220.