Faglært køkkenpersonale søges til vikariater i Storkøbenhavn

  • Kontrakttype
  • Job reference
    2203896

Adecco søger faglært køkkenpersonale til vikariater i Storkøbenhavn. Er du uddannet cater, smørrebrødsjomfru, køkkenassistent eller kok, er det dig vi søger!

Du skal dog ikke tøve med at ansøge, hvis du ikke er faglært. Har du oparbejdet en stor portion erfaring og kan trylle nogle lækre salater frem eller er en mester i det varme køkken, så hører vi også gerne fra dig.

Arbejdstiden ligger primært i hverdagene mellem 7-15.

Som vikar ved Adecco får du mulighed for at prøve kræfter med både store og små kantiner. Vejen frem til en fastansættelse kan ske gennem vikariater, da du hurtig vil få et større netværk inden for branchen. Samtidig oplever vi flere kunder, som vælger at fastansætte vikaren såfremt behovet og det rette match er til stede.

Adecco tilbyder dig tilknytning til professionelle konsulenter, som sikrer at varetage dine interesser. Ansættelsen forløber efter ordnede forhold, herunder løn efter overenskomst og kvalifikationer samt pensionsordning.

Af dig forventer vi til gengæld, at du er fleksibel og omstillingsparat. Du skal være engageret og passioneret omkring dit arbejde, og du skal være en god repræsentant for Adecco og møde vores kunder med et smil.

Vi får hele tiden forespørgsler fra nye og spændende kunder, og holder derfor løbende samtaler med potentielle vikarer. Klik på ”ansøg” allerede i dag, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores konsulenter i Horeca-afdelingen på tlf. 3838 1250.