Innovativ virksomhed søger selvstændig bogholder med bred erfaring med øje for detaljen

  • Job reference
    4063289989

Needit er en virksomhed med speciale inden for udvikling og design af produkter og services til hjem og bil. Needit sætter en stor ære i at have et tæt og stærkt samarbejde med vores partnere og forhandlere i både ind- og udland.


Vi følger alle produkter til dørs med landsdækkende markedsføring, hvilket gør, at Needit sammen med vore partnere og forhandlere står stærkt på de markeder, hvor vi er repræsenteret i fællesskab.


Needit vil fremadrettet arbejde på at udbygge sit stærke sortiment og vil lancere 1-2 nye innovative produkter om året.


Trives du med at have det fulde ansvar for regnskabet, i en lille virksomhed hvor alle hjælper hinanden? Har du solid erfaring med hele paletten af bogholderiet fra A-Z, herunder også gerne løn?
Kan du lide alsidigheden i at have mangeartede opgaver og kunne du tænke dig en hurtig start?  

Som bogholder hos Needit – ParkOne får du en helt central rolle, hvor du lige nu bliver den eneste regnskabskyndige i virksomheden og du refererer direkte til direktøren. Du bliver en del af et effektivt team, på lige under 10 medarbejdere.

Opgaverne spænder vidt:  

  • Bogføring fra A-Z herunder klargøring af årsregnskab til revision.

  • Månedsregnskab med afstemninger

  • Renteberegninger

  • Løn for ca. 6 medarbejdere; håndtering af refusioner/barsel/sygedage samt feriepenge beregning  

  • Lagerstyring samt optælling i samarbejde med lagerchef. Lagerchefen håndterer al lagerfakturering.

  • Moms, sandsynlighedsmoms og import told, herunder gerne kendskab til intrastat.  

  • Mellemregninger mellem virksomhedens tre forskellige selskaber

  • Afregning af indtægter til kommuner

Du bliver sparringspartner og assistent for direktøren, hvorfor en del af din arbejdstid også vil bestå i, at hjælpe med administrative opgaver der ligger ud over regnskabsfunktionen, bl.a. salgsfremmende aktiviteter, præsentationer samt sekretær/administrative opgaver.

Din personlighed opfattes som imødekommende og serviceminded, samtidig med at du som person er selvkørende, struktureret og målfokuseret - så deadlines altid overholdes. Du evner derfor at arbejde selvstændigt og er grundig i eksekvering af arbejdsopgaver.

Kvalifikationer

  • Det er dig, der sidder med ansvaret, derfor har du et solidt kendskab til bogholderi

  • Du har kendskab til afskrivningsregler

  • Ideelt har du erfaring med C5 og løn (Danløn)

  • Digitalt fokuseret og rutineret bruger af Microsoft Office herunder særlig Excel.

  • Du skriver og taler dansk flydende og kan med fordel begå dig godt på engelsk eller tysk

Vi kan tilbyde:
En spændende fuldtidsstilling, med stor fleksibilitet,  hvor du kommer til at arbejde med alle facetter af bogholderi og løn. Virksomheden er på nuværende tidspunkt beliggende i Greve, men flytter i starten af juni 2019 til nye lokaler i Hvidovre. 

Sådan ansøger du:
Needit – ParkOne samarbejder med Adecco på rekrutteringen, så har du spørgsmål til jobbet, der ikke fremgår i annoncen, er du velkommen til at kontakte Adecco’s rekrutteringskonsulenter Christina Tocado Grünvaldt og Christina Drejet på telefon 26 68 35 27 / 38 38 70 07.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, med fordel lige efter påske, men vi venter gerne på den rette og indkalder løbende til samtale. Søg stillingen allerede i dag, via linket her på siden, vi har blot brug for dit CV og en kort ansøgning, hvor du forklarer, hvorfor du passer til stillingen – det er alt!

Arbejdsopgaver
{Resbonsibillity}

Kvalifikationer
{Qualification}

Uddannelsesniveau
{Education}

Personlige egenskaber
{Personality}

Sprog
{Language}

Vi kan tilbyde
{ApplicableCondition}

Andre oplysninger
{TravelAmount}

Kontaktoplysninger
Christina Drejet
Recruitment Consultant
(+45) 38387007
christina.drejet@adecco.dk