Kreditor/Debitor Bogholder til Adeccos finansafdeling

  • Job reference
    4024930193

Vil du kombinere dit enorme servicegen med din solide grundviden om kreditor- og debitoropgaver?

 

DIN ROLLE I DIT TEAM
Du bliver en del af et team på fire med reference til Adeccos regnskabschef. Teamet er et fagligt stærkt team, der altid hjælper hinanden. Du får dygtige, sjove og passionerede kollegaer, der forstår værdien af, at vi løfter i flok. Du får meget ansvar og frihed til at løse opgaverne, hvorfor det er vigtigt, at du er handlekraftig, en afslutter og kan arbejde selvstændigt. Tempoet i afdelingen er højt, hvorfor du ikke kommer til at kede dig, og med fokus på en performancekultur, er du som medarbejder aldrig i tvivl om, hvilke forventninger der er til dig. Din hverdag er præget af tæt samarbejde og en stor kontaktflade til øvrige kolleger i huset og til Adeccos kunder. Din daglige gang bliver på vores Hovedkontor på Frederiksberg.

 

DINE EVNER & KOMPETENCER 
Din succes som kreditor-debitor bogholder skyldes dit enorme servicegen overfor kollegerne såvel som overfor kunderne kombineret med din solide grundviden indenfor bogføring og dit stærke faglige fundament indenfor processer og opgaver, der dækker kreditor- og debitorhåndtering. Din systematiske tilgang til arbejdet og dit fokus på detaljer sikrer, at vi har vedvarende høj kvalitet i alt, hvad vi foretager os. Du arbejder selvstændigt, målrettet og har fokus på overholdelse af deadlines. Du navigerer ubesværet i et ERP system. Derudover har du gode dansk- og engelskkundskaber mundtligt såvel som skriftligt. Din robuste, udadvendte, positive og imødekommende tilgang gør, at du bidrager aktivt til det gode samarbejde. Din erfaring gør, at du er selvkørende, kender arbejdsgangene og samvittighedsfuldt følger dine opgaver til dørs. Din vedholdenhed og dit kontinuerlige fokus på forfaldne kunder, gør at du sammen med teamet har stor succes med at inddrive udestående betalinger.

 

HVORFOR VÆLGE OS ?
Vores kultur og din personlighed skal også matche hinanden. God kemi er afgørende for at lykkes og komme i mål sammen. Vi har en stærk og familiær fællesskabsfølelse, som vi værner om. Vi går meget op i trivsel og arbejdsglæde og mener, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Uden tryghed, tillid og en åben kultur bliver der nemlig ikke plads til udvikling, overskud og performance. Vi har en meget flad og uformel organisation med højt til loftet, så har du gode idéer og input, kan du være med til at implementere nye initiativer, som forbedrer hverdagen. Vi har endvidere mange sociale arrangementer, hvorfor det er vigtigt for os, at du som person er socialt anlagt og har lyst til at bruge tid sammen med os.

Er du vores rette match?

 

Adecco A/S er verdens største virksomhed indenfor HR løsninger herunder vikarydelser, rekrutteringer og andre bemandingsløsninger. Internationalt er Adecco repræsenteret i ca. 60 lande med 5.100 afdelinger og ca. 33.000 medarbejdere. I Danmark er vi 100 engagerede medarbejdere, som alle arbejder for vores vision om at være kundernes professionelle arbejdsmarkedspartner.

Arbejdsopgaver
{Resbonsibillity}

Kvalifikationer
{Qualification}

Uddannelsesniveau
{Education}

Personlige egenskaber
{Personality}

Sprog
{Language}

Vi kan tilbyde
{ApplicableCondition}

Andre oplysninger
{TravelAmount}

Kontaktoplysninger
{ContactInfo}