Spring menu over

Account Manager til Triarca i Hornsyld tæt på Horsens

  • Job reference 117963

Del denne side på

Bliver du motiveret af at sælge specialudviklede løsninger, som bidrager til den grønne omstilling, og er du skarp til at spotte kundens behov?

Hvis du kan sige ’JA’ til overstående, er det måske dig, vi søger til Triarca, der siden 60’erne har været pionerer på det skandinaviske marked. Triarca er i rivende udvikling og er i dag specialister i at lave udendørs skabsløsninger til blandt andet el-distribution og fibernetværk – alt sammen i et tæt samarbejde med virksomhedens kunder.

En stilling med frihed under ansvar og et stort udviklingspotentiale

Hos Triarca vil du opleve din hverdag som varierende og dynamisk, da du får din base i Hornsyld, men det meste af din tid bruger du dog på landevejen. Du strukturer og planlægger selv din arbejdsdag, hvor du:

  • Driver salget af multifunktionskapslinger i DK (på sigt mulighed for segmentansvar)
  • Besøger kunden med fokus på behovsafklaring
  • Har fokus på vækst via segmentering og målrettet salgsindsats supporteret af digital marketing
  • Bidrager til udviklingen af produktporteføljen
  • Identificerer salgsmuligheder
  • Udvikler nye såvel som eksisterende kunderelationer

Kom med på en spændende rejse i en succesfuld nichevirksomhed

Vi leder efter dig, der har en el-teknisk profil f. eks som el-installatør eller el-ingeniør. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med salg af tekniske produkter.

Derudover er det væsentligt, at du har en teknisk interesse og gerne vil lære Triarcas produktsegmenter at kende. Du taler og skriver engelsk, og det er en fordel, hvis du kan begå dig på de nordiske sprog.

Dine kollegaer beskriver dig som udadvendt, proaktiv og vedholdende. Du er en teamplayer, som samtidigt evner at arbejde selvstændigt og løsningsorienteret i frie rammer. Du kan desuden mærke, at du brænder for at drive en proces, ligesom det falder dig naturligt at tage ejerskab.

Hos Triarca kan du forvente at få:

  • Et spændende job i en attraktiv branche, som bidrager til grøn energi
  • En konkurrencedygtig lønpakke med pension, sundhedsforsikring, bonus og firmabil
  • En velfungerende arbejdsplads med sociale arrangementer og personaleforening
  • En grundig onboarding-periode med introduktion til både marked og produkter

Har vi vakt din interesse?

Vi modtager gerne dit CV hos Adecco, da vi varetager rekrutteringen af Triarcas nye Account Manager. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Morten Thomsen fra Adecco på tlf.: 31 36 56 25. Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Om Triarca

Triarca A/S er en af Skandinaviens førende producenter af højkvalitets kapslinger til el, kommunikation og fiber. Produkterne er fremstillet i høj kvalitet og efter meget afstemte produktionsprocesser. Hovedkontoret, produktion og produktudvikling ligger i Hornsyld, Danmark – her beskæftiges ca. 100 medarbejdere. Derudover findes salgskontorer i Sverige og i Tyskland.

Mere information

Vælg brugerprofil