Spring menu over

Area Sales Manager til det Nordiske marked

  • Job reference 4440688840

Del denne side på

Er det dig, der rådgiver kunden til den rigtige løsning? 

Arbejdsopgaver

Kan du se dig selv i den vigtige rolle som Area Sales Manager, der sammen med Salgsteamet og med reference til Regionsdirektøren arbejder selvstændigt med at vedligeholde og udvikle en eksisterende kunderække i Norden. Den eksisterende kunderække består af både mellemstore kunder samt Key Accounts inden for både food og nonfood segmentet – primært i Danmark.

Derudover får du til ansvar, at:

  • Vedligeholde kunder herunder kontraktforhandling, tilbudshåndtering, reklamationshåndtering samt andre opgaver i det daglige arbejde med kunden.
  • Selvstændigt at opsøge nye kundepotentialer
  • Afdækning af kundens behov; om det er en standardemballage eller en kundespecifik emballage, som du i tæt samarbejde med baglandet og kunden finder en løsning på.
  • Gennemføre kunderelaterede udviklingsprojekter med fingeren på pulsen fra start til slut
  • Et tæt samarbejde med kundeservice- og logistikorganisationen
  • At yde god kundeservice og fokusere på at opbygge tætte relationer med henblik på et langsigtet samarbejde
  • Diverse rapporteringsopgaver samt udarbejdelse af præsentationsmateriale
 

Vores perfekte match

Du er af natur en selvstarter, og du trives med at have mange opgaver liggende på dit bord, som du nemt får prioriteret i en travl hverdag. Du er analytisk og brænder for at yde god salgs- og kundeservice. Du arbejder vedholdende og målrettet med dit salg, og sikrer på den måde en høj kundetilfredshed.  Du sætter en ære i at skabe tillidsfulde relationer til alle vores samarbejdspartnere.

Derudover forventer vi, at du har:

  • Erfaring med B2B salg og dokumenterede resultater eller alternativt har du erfaring fra en indkøbsfunktion, hvor du har arbejdet med kontraktforhandling.
  • En relevant kommerciel uddannelse.
  • Gode kommunikationsevner på engelsk og dansk i skrift og tale.
  • Erfaring fra emballagebranchen er ikke et krav.

    Du arbejder med udgangspunkt i kontoret i Randers, og skal påregne rejseaktivitet i forbindelse med kundebesøg. 

Bliv en del af en international koncern med målrettede fremtidsplaner

Du bliver en del af et ambitiøst team, der arbejder sammen som et hold for at yde den bedste service og rådgivning til eksisterende og potentielle kunder. Vi kan tilbyde dig gode udviklingsmuligheder og attraktive ansættelsesforhold. Vi går meget op i, at klæde vores medarbejdere godt på, og du vil derfor få grundig oplæring.
Berry Superfos, en virksomhed i Berry Global, designer, udvikler og producerer innovativ plastemballage indenfor sprøjtestøbning og termoformning. Vi er markedsledende på vores felt og har fokus på bæredygtighed ved i stigende grad at tilbyde både food og non-food emballageløsninger, der kan genanvendes, har lavt materialeforbrug og indeholder genanvendte råmaterialer. Hovedkontoret ligger i Høje Taastrup ved København, og vi har fabrikker, salgskontorer og distributionscentre i hele Europa og Balkanlandene. I Berry Superfos får du 3.700 kolleger, der tilsammen leverer en årlig omsætning på omtrent €735 mio. Koncernsproget er engelsk.

Du kan læse mere om virksomheden her: www.superfos.com

Sådan søger du stillingen

Adecco varetager rekrutteringen på vegne af Berry Superfos Randers. For at søge stillingen skal du sende os et motiveret CV, hvor du inkluderer et par linjer, der beskriver, hvorfor du er den rette til jobbet. Har du spørgsmål, der ikke fremgår af opslaget, kan du kontakte Recruitment Specialist & Faglig Ansvarlig, Janni Remon Gammelholm, via mail: Janni.Gammelholm@adecco.dk eller pr. tlf. 28 25 14 16. 

Om Adecco DK

Kontaktoplysninger
Janni Remon Gammelholm



Mere information

Vælg brugerprofil