-
Job reference 134368
Bliv Accounting Specialist hos start-up tech-virksomhed Kassow Robots
Del denne side på
Har du erfaring med bogholderi eller økonomistyring? Og vil du være en del af en virksomhed i stor vækst, hvor du i høj grad får lov af præge ansvaret i dine arbejdsopgaver? Så er du måske Kassow Robots nye Accounting Specialist!
Som Accounting Specialist tilbydes du et afvekslende arbejde og en vigtig rolle i et yngre tech-firma, der laver industrirobotter. Du bliver en del af et engageret team på 4 personer i administrationen, men kontoret har en størrelse på 27 medarbejdere, der brænder for at skabe og udbrede de nemmeste og bedste robotarme til industriel automation. Du kommer til at arbejde fra hovedkontoret i lækre lokaler ved den Blå Planet i Kastrup.
Du får en nøglerolle i teamet med ansvar for Kassow Robots bogføring
Du vil skulle løse følgende opgaver:
- bogføring, bankafstemning, moms- og skatteindberetning
- månedlige hensættelser og periodiseringer
- behandling af tilgodehavender, debitor- og kreditor, koncernmellemværender, hensættelser og periodisering
- månedsafslutning af balance og resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse
- assistance med årsafslutning, intern rapportering, planlægning og forecasting
- assistance med implementering af ERP-projekter i samarbejde med eksterne konsulenter
Du kan få mere eller mindre ansvar for ovenstående arbejdsområder alt efter dine ambitioner og kompetencer. Stillingen kan være på fuld tid eller deltid, dog mindst 30 timer ugentligt, afhængigt af dine præferencer.
Du er ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt, og du leverer arbejde i høj kvalitet
Da, Kassow Robots har fortsat vækst i medarbejderantal og investeringer, søger de en kollega, som kan trives i et omskifteligt arbejdsmiljø med højt tempo.
Derudover har du:
- en uddannelse som bogholder eller lignende og har mindst 2-3 års erfaring
- erfaring med Microsoft Excel, Business Central/Navision og generelt flair for IT og systemer
- en god portion kritisk sans og er nem at samarbejde med
- stærke sprogkundskaber på både dansk og engelsk
Du bliver en del af et dynamisk og ungt internationalt kontor
Hvor du tilbydes:
- konkurrencedygtig løn
- gratis frugt, snacks og drikkevarer
- gode udviklingsmuligheder i rollen
- en arbejdsplads som har fokus på god stemning og fællesskab
Vi vil gerne høre fra dig
Adecco varetager rekrutteringsprocessen for Kassow Robots. For at komme i betragtning til stillingen bedes du uploade dit CV ved at trykke 'ansøg'.
Hvis du har yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Recruitment Consultant Patrick Garborg via +45 20 94 19 60 eller Patrick.garborg@adecco.dk
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag!
Kassow Robots er majoritetsejet af Bosch Rexroth
Kassow Robots blev grundlagt af CEO Kristian Kassow i København i 2018. De udvikler og producerer unikke og effektive 7-akse letvægts kollaborative robotter til industrielle formål bl.a. at automatisere monotont manuelt arbejde. Cobotterne er tiltænkt små og mellemstore virksomheder til at opnå kompleks automatisering og programmering, og de kan dermed løse et væld af udfordringer uden virksomheden behøver egne robotspecialister.