Spring menu over

Digital Marketing Specialist

  • Job reference 84706

Del denne side på

Surf med på Vestkystens digitale bølge!

Vi søger en Digital Marketing Specialist med lysten og erfaringen til stå i spidsen for et team på 3-4 kolleger, der dagligt arbejder for at skabe en inspirationsplatform til glæde for turisterne ved Vesterhavet.

Er du digital trendsætter med blik for godt design, så kan det være dig vi søger til vores marketing team. Som vores nye kollega skal du have gode analytiske og kommunikative egenskaber – og bred erfaing inden for digital marketing.

Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af ung og stærk organisation, der gennem en række spændende udviklings- og markedsføringsprojekter, arbejder for bæredygtig turismeudvikling i Varde og Ringkøbing Skjern kommuner.

Kan du se dig selv i et job, hvor...
Din vigtigste opgave bliver en større ombygning og fremtidig løbende vedligehold af kvalitets content på vores website, der bygges på Visit Denmark ASP CMS-platform, i Drupal 8/9. Naturligvis mobile first.

Din rolle bliver at skabe en ny arkitektur, der kan levere differentieret kommunikation tilpasset kunderejsen og målgruppesegmenters mange forskellige interesser. Det er hensigten at flytte en større andel af mediespend til ”always on” på stærke tematikker og sæsoner, i tæt samarbejde med turismeerhvervet.
Sammen med øvrige marketing og dit digitale contentteam, skal du lede en kontinuerlig produktion af brugerengagerende indhold i form af artikler / landingpages.

Du får ansvaret for vores online performance, som du selv medvirker til at opsætte og måle KPI´er for, hvorfor kendskab til Google Analytics værktøjer er en nødvendighed. Vi forventer, at du har erfaring med at måle konverteringsrater og user-funnels, og en medfødt nysgerrighed på at teste optimeringsmuligheder.

Du får også ansvaret for vores digitale kampagner. Hvad enten du selv opsætter dem, eller du indkøber dem ved et digitalt bureau, så er det en vigtig opgave at tracke performance og optimere løbende på kampagnerne.

Lær os bedre at kende
Du vil referere til marketing- og udviklingschefen, som du også får et tæt samarbejde med omkring digital strategi, brand og kampagneidéer. Du vil samarbejde med SoMe manageren, tekstforfattere og fotografer omkring produktion af nyt content og med Guide Danmark databasemanageren omkring optimering af de turismeerhvervs-produkter, der udgør kernen i Destination Vesterhavets online medlemsservice og oplevelseskommunikation. Du vil samarbejde med Visit Denmarks udvikler team omkring programmering og udviklingsønsker.

Det vil være en fordel, hvis du har ledelseserfaring, men det er absolut ikke en nødvenlighed.Så længe du formår at tage ansvar og vise retning for de opgaver der knytter sig til den digitale udvikling, ligesom du skal evne, på sympatisk vis, at give klare opgave-briefes til leverandører og kolleger.

Af hensyn til et stærkt socialt sammenhold og et smidigt samarbejde i hverdagen skal 2-3 af ugens arbejdsdage være på kontoret i Hvide Sande. For nogle af os er det et stykke vej, men her er barskt og skønt - med strand, nogle af Europas fineste surf-spots, havn og restaurationer lige uden for døren.

Tonen er uformel og direkte blandt de 12 faste og 8 timeansatte. Vi har en stor ekstern kontaktflade på kontoret, såvel som i mødet med vores medlemmer (turismeaktørerne) og samarbejdspartnere.
Vi griner højt i vores åbne kontormiljø, men har også stillestationer og dyre noicecancelling hørebøffer. Vi er udadvendte og nysgerrige – og håber, at du er på samme måde?

Vi hjælper hinanden ved at udfordre antagelser. Vi er handlingsorienterede og ikke bange for at teste os frem til de bedste løsninger.

Vi tilbyder fastansættelse med løn efter kvalifikationer, fornuftig pension og sundhedssikring.
Vi samarbejder med Adecco om ansættelsen, så ring til Recruitment Consultant Jane Stig på 60150686 eller send en mail på jane.stig@adecco.dk

Samtaler foretages løbende indtil den rette kandidat er fundet.

Destination Vesterhavet er et turismestrategisk samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner med en sammenhængende kyststrækning på ca. 100 kilometer og en årlig turisme omsætning på 8,1mia. kroner. Vi har desuden 7,6 mio. overnatninger, hvilket gør Destination Vesterhavet til Danmarks største turismedestination i 2020.

Mere information

Vælg brugerprofil