Spring menu over

Lagermedarbejder med teknisk forståelse for elektronik søges til 1 år langt vikariat i 6920 Videbæk

  • Job reference 88136

Del denne side på

Er du en teknisk blæksprutte med kendskab til basal elektronik, og trives du i en alsidig rolle på et lager? Så er det måske dig, vores kunde i Videbæk står og mangler til et vikariat der varer hele 2022!

Arbejdsopgaver

  • Ind- og udpakning af kabinetter
  • Montere elektroniske komponenter i kabinetter
  • Tilslutte ledninger i kabinetter
  • Bestille fragt af varer til- og fra lageret
  • Scanning og arkivering af dokumenter i virksomhedens IT-system

Du kommer, i samarbejde med kollegaer, til at spille en vigtig rolle ift. at hjælpe med at holde lageret i gang og sikre, at varer leveres til tiden.

Kvalifikationer

  • Du har truckcertifikat.
  • Du har erfaring med at arbejde på et lager.
  • Du har basalt kendskab til elektronikarbejde og arbejde vedr. strøm.
  • Du besidder IT-færdigheder på brugerniveau
  • Du taler og skriver dansk, samt kan begå dig på engelsk på et rimeligt niveau.
  • Naturlig handyman/handykvinde

Du vil dagligt skulle udføre truck-opgaver på lageret, hvorfor truckcertifikat er et krav. Du vil i forbindelse med din oplæring ligeledes modtage et basalt el-kursus for at sikre dine kvalifikationer på området. Du vil bl.a. komme til at skulle kommunikere med fragtfolk på engelsk, hvorfor engelsk på øvet niveau er et krav.

Personlige egenskaber

  • Du sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde.
  • Du er stabil og forstår, at mødetider og deadlines er altafgørende.
  • Du sætter pris på et uformelt miljø med god social omgang med kolleger.
  • Du forstår at bevare et godt overblik.

Vores kunde er hver dag afhængig af, at arbejdet på lageret er udført tilfredsstillende, hvor alt går op i en højere enhed. Derfor er det væsentlig, at du forstår nødvendigheden i at levere kvalitet, arbejde som en teamplayer samt formår at gøre, hvad der skal til for at lykkes med arbejdsopgaverne. Der er til tider travlt på lageret - derfor er du også en person, der evner at holde overblikket trods travlhed.

Vi tilbyder

  • Et længerevarende vikariat med masser af muligheder for at tilegne dig yderligere erfaring
  • Mulighed for at blive en del af en arbejdsplads med kollegaer, der spiller hinanden gode hver eneste dag
  • Ansættelse under ordnede forhold ift. løn, pension, ferie mm.

Sådan ansøger du

Der afholdes samtaler løbende indtil den rette kandidat er fundet. Er det dig, opfordres du til at ansøge via linket allerede i dag!

Eventuelle spørgsmål kan rette til Amalie Christensen på tlf. 3838 1134 eller mail: Amalie.Christensen@Adecco.dk

Mere information

Vælg brugerprofil