Spring menu over

Proaktiv og smilende receptionist til Hovedstaden og resten af Sjælland søges!

  • Job reference 83680

Del denne side på

Trives du med at give den bedste serviceoplevelse? - Så læs videre, vi har måske et job til dig.

Hos os

I Adecco arbejder vi benhårdt på at tiltrække de bedste kandidater. Du vil altid blive klædt ordentligt på - uanset, hvilke opgaver du ender i. Vi kan tilbyde dig at blive guidet og vejledt i, hvordan du skal formulere dig på skrift i form af en motiveret ansøgning og CV, hvad du bør lægge vægt på til samtalen eller noget helt tredje.

Vi gør vores bedste for at du ender i den stilling du går og drømmer om. Derudover er det vigtigt for os, at du er klar til at gøre en forskel i lige netop den virksomhed du er i.

Dine arbejdsopgaver vil eksempelvis være

  • Tage imod opkald og viderestilling pr. telefon
  • Stå for henvendelser og modtagelse af gæster
  • Koordinering og booking af møder
  • Booking af forplejning, transport m.v.
  • Håndtering af adgangskort / gæstekort
  • Diverse administrative ad hoc opgaver

Der er ikke én dag, der er ens som receptionist. Arbejdsopgaverne er mangeartede, og det ovenstående er kun et udpluk af, hvad det vil sige at være kandidat igennem Adecco. Din fornemmeste opgave er at være den første person gæsterne møder. Derfor søger vi imødekommende medarbejdere med smil i stemmem og med et højt servicegen.

Personlige egenskaber

Som udsendt af Adecco skal du kunne møde alle slags mennesker i øjenhøjde og kunne holde humøret højt i pressede situationer. Du er god til at have en masse bolde i luften, og griber de opgaver, der lander foran dig. Du er nysgerrig på at udvikle dig og er ikke bange for at prøve noget nyt og anderledes. Dernæst vil det være en stor fordel, hvis du har erfaring med receptionistarbejde, kundekontakt og er en haj til office-pakken, men det er ikke et krav. Sidst men ikke mindst, motiveres du af at hjælpe andre - både kollegaer og gæster.

Vi tilbyder

Du bliver i første omgang ansat gennem Adecco A/S til overenskomstmæssige lønninger og pension. Du vil blive 14-dagslønnet og få en grundig oplæring. Derudover kan vi tilbyde dig, en fod inden for døren hos en række spændende virksomheder.

Kan du se dig selv i ovenstående og har du lyst til at være tilknyttet en af Danmarks største formidlere af vikar- og rekrutteringsløsninger, så vedhæft gerne en ansøgning og dit personlige CV via knappen "søg stillingen".

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Jønsson på tlf.: 38 38 12 90 eller på e-mail: kobenhavn@adecco.dk

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag! Vi glæder os til at høre fra dig.

Vælg brugerprofil