Spring menu over

Regnskabsmedarbejder til Adecco

  • Job reference 131979

Del denne side på

Er du på udkig efter et spændende og fleksibelt job med mulighed for at justere i timeantallet (30-37 timer), og vil du være en del af et engageret team, som prioriterer samarbejde og trivsel højt? Så kan du meget vel være vores nye regnskabsmedarbejder, vi søger til vores hovedkontor på Frederiksberg.

Bliv en del af et arbejdsmiljø fyldt med arbejdsglæde

Vi søger dig, der har lyst til at være en del af en både sund og ambitiøs virksomhed, hvor kulturen virkelig kan mærkes under huden. Her bliver du nemlig en del af en stærk organisation. Kendetegnet ved, at vi løfter i flok samtidigt med, at vi har det sjovt. Faktisk får du 15 dygtige kollegaer i Regnskab og Løn, som alle værner om hinanden, og som udgør en vigtig del i hele Adecco. Vi tror desuden på, at med tværfaglig sparring og en konstruktiv dialog kan vi løbende udvikle os.

På vores hovedkontor venter dig derfor en alsidig hverdag, og udover at du bliver en del af et dynamisk hus, hvor 50 fantastiske mennesker har sin daglige gang, kommer du også helt tæt på Adeccos puls. Særligt de første dage i måneden vil du mærke, at der er fart over feltet. Herefter har du dog stor frihed og fleksibilitet i din opgaveløsning, som typisk indeholder:

  • Bogføring og afstemning af finansbilag og kreditkortregninger
  • Håndtering og betaling af kreditorer
  • Opgørelse og afregning af moms
  • Afstemninger af bank og kreditorer
  • Vedligeholdelse af anlægskartotek
  • Assistance ved måneds- og årsafslutning
  • Ad-hoc opgaver

Hvad skal jeg kunne?

Vi har ikke et krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men vi lægger vægt på, at du har relevant erfaring fra en regnskabsafdeling, hvor du har varetaget lignende opgaver indenfor afstemning af bogholderi. Du er daglig IT-bruger, og du har erhvervet dig de grundlæggende færdigheder i Excel.

Som person beskriver du dig selv som grundig, systematisk og omhyggelig, og du har et stort fokus på at levere kvalitet til aftalt tid. Du er selvkørende, og det er væsentligt, at du trives med et temposkifte i dit arbejde. Dine kollegaer oplever dig som imødekommende og hjælpsom, og med god energi bidrager du aktivt til fællesskabet.

Hvorfor vælge Adecco?

Vi er meget bevidst om, at der er rift efter dygtige medarbejdere, og gør altid meget ud af at du trives i jobbet. Vi tilbyder dig en deltids- eller fuldtidsstilling med selvstændigt ansvar, en høj grad af frihed,

en konkurrencedygtig lønpakke med både pension, sundhedsforsikring og fritvalgs ordning og ikke mindst en sund og lækker frokost ordning

For at komme i betragtning til stillingen bedes du uploade dit CV ved at trykke 'ansøg'.

Søg gerne hurtigst muligt, da vi løbende kalder ind til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutterings Specialist, Liselotte Schwanenflügel på +45 28 93 89 83 eller liselotte.schwanenflugel@adecco.dk

Mere information

Vælg brugerprofil