Spring menu over

Sales Supporter til Würth Elektronik i Aarhus

  • Job reference 126967

Del denne side på

Motiveres du af at levere fremragende service til både kollegaer og kunder, og vil du være med til at bygge et helt nyt team op i en velkonsolideret, international virksomhed? Så er du måske en af de tre sales supportere, vi søger til vores kunde Würth Elektronik i Danmark.

Würth Elektronik har en spændende opgave i at sammensætte det helt rigtige team til det nye Aarhus-kontor, som er beliggende i Aarhus nord tæt på E45 og i nye moderne faciliteter. Virksomheden er markedsledende indenfor elektronikkomponenter på kvalitet- og leveringsevne og har med en sund økonomi fortsat et stort fokus på at investere i dygtige medarbejdere.

Nyt team, ny kultur, velkendte processer

Som Sales Supporter har du nu muligheden for at være medskaber af en kultur præget af virksomhedens motto ”mere end du forventer”. I forbindelse med vækst hos Würth Elektronik i Danmark etableres et nyt kontor, hvor sales support får en central funktion i løsningen af serviceopgaver, der tidligere er blevet løst i Sverige. I det daglige refererer du til Team Lead, ligesom du indgår i tæt dialog med dine kollegaer indenfor sales support også på tværs af landegrænser.

Din arbejdsdag består primært af at supportere de seks danske sælgere ude i felten og varetage kundeserviceopgaver via mail, telefon og fysiske møder. Du vil dermed sidde med arbejdsopgaver såsom:

  • Indtastning af ordrer fra kunder og sælgere, herunder bestilling af vareprøver til kunderne
  • Aktiv opfølgning på tilbudsforespørgsler og vareprøver
  • Forberedelse og afsendelse af tilbud til kunder og til internationale kolleger
  • Opfølgning på levering af udgående ordrer
  • Kundekontakt via telefon, mail samt fysiske såvel som digitale møder med kunderne
  • Håndtering af reklamationer
  • Muligheden for at arbejde med oversættelse af pressemeddelelser og markedsføring til kunder og faglige medier

Med andre ord får du en vigtig funktion i at sikre den gode kundeoplevelse, da du yder en uundværlig support til dine salgskollegaer. Hele tiden har du et stærkt organisatorisk set-up i ryggen, og dit arbejde er derfor baseret på i forvejen velfungerende procedurer og arbejdsgange.

Hvad skal jeg kunne?

Der er flere indgangsvinkler til stillingen, men du har formentlig en baggrund indenfor kundeservice, administration og kundekontakt, gerne fra en salgsorganisation, alternativt fra en produktions- eller teknologivirksomhed. Du har erfaring med at løse administrative opgaver, der understøtter den daglige drift og trives med direkte kundekontakt.

Din personlighed er kendetegnet af proaktivitet i tilgangen til dine opgaver, så du løbende spotter muligheder for at forbedre leverancer, tilbyde alternative produktmuligheder og hjælpe kollegaer ved behov. Du drives af at arbejde med akkuratesse og omhu, og at levere god service og du tager ejerskab på dine opgaver, så hele teamet når i mål inden dagen er omme.

Det er væsentligt, at du trives i et mindre og nyt team, hvor du med gode kommunikationsevner bidrager til en stærk og velfungerende kultur, som drives efter i forvejen fastsatte procedurer.

Da koncernsproget er engelsk, er det afgørende, at du taler og skriver dansk og engelsk flydende. Dertil er du vant til at arbejde IT-baseret og føler dig godt hjemme i office-pakken.

Udover at blive en del af en spændende rejse får du:

  • Et indholdsrigt job med stor betydning for den daglige drift
  • Stor indflydelse i en nyopstartet afdeling med sunde værdier
  • Grundig onboarding i en måned sammen med dine nye sales support kollegaer i Sverige
  • Mulighed for at udfolde dit potentiale i en international virksomhed
  • Konkurrencedygtig lønpakke med pension og sundhedsforsikring
  • Attraktive personalegoder

Er du den nye Sales Supporter til Würth Elektronik i Aarhus?

Du søger jobbet hos Adecco, da vi varetager rekrutteringen af Würth Elektroniks nye Sales Supportere. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem. Vi beder dig desuden om at sende CV og ansøgning på engelsk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Morten Thomsen fra Adecco på tlf.: 31 36 56 25. Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Om Würth Elektronik

Würth Elektronik udvikler, producerer og distribuerer højkvalitetsprodukter indenfor komponenter og er en af Europas største producenter indenfor passive komponenter. Würth Elektronik er etableret som en juridisk selvstændig enhed i Würth koncernen med hovedkvarter i Sydtyskland og 8000 ansatte på verdensplan. Würth Elektronik forsker og produktudvikler indenfor nye teknologier og innovation sættes højt på dagsordenen. Med 23 produktionslokationer på verdensplan er Würth Elektronik en af de mest succesfulde enheder i Würth Group.

Mere information

Vælg brugerprofil