Spring menu over

Salgschef søges til L&P Springs Denmark

  • Job reference 117813

Del denne side på

Vil du drive salget hos en international koncern, hvor du får en betydningsfuld rolle i både udvikling og realisering af nye forretningsområder? Så er du måske den salgschef, vi søger til vores kunde L&P Springs, som er en global producent af innovative kvalitetsfjedre.

Hos L&P Springs får du en spændende hverdag i en amerikansk ejet virksomhed kendetegnet ved en flad organisationsstruktur, en uformel og afslappet omgangstone samt en sund kultur, hvor alle aktivt bidrager. Desuden vil du opleve forståelse og en gensidig respekt på tværs af afdelingerne.

Som salgschef refererer du til virksomhedens CEO, og du får selv fire kompetente medarbejdere i reference, som du er daglig leder for. Du indgår i tæt dialog med den europæiske division særligt divisionssalgschefen, ligesom du vil opleve et tæt samarbejde med ledelsen, administration og produktion.

Du får en dynamisk og varierende arbejdsdag, hvor du:

  • Driver og videreudvikler salget hovedsageligt i DK og Norden
  • Udvikler forretningen ift. nye og spændende produktområder
  • Er ansvarlig for Key Account Management
  • Har fokus på at spotte og identificere kundebehov
  • Via teknisk tilgang fastlægger og tilbyder det rette produkt
  • Sikrer kvaliteten af data og forecast i forbindelse med IBP-proces

Har du interesse for salg med fokus på produktegenskaber?

Så skal du nok lære L&P Springs produkter godt at kende. Vi søger dig, der har mindst fem års erfaring med B2B salg hos en underleverandør, gerne indenfor forbrugsvarer f. eks møbler. Med en kommerciel baggrund har du helt tjek på konkurrent- og markedsanalyser, og da koncernsproget er engelsk, taler og skriver du både dansk og engelsk flydende.

Du er en udadvendt og stærk kommunikator, som finder det naturligt at være opsøgende og proaktiv. Derfor er du også god til at ”sparke døren ind”, hvor du med et ’tænke-ud-af-boksen’-mindset og et stort engagement evner at fortælle den gode historie omkring produkterne til virksomhedens kunder og se forretningsmuligheder. Derudover er du kendetegnet ved at være selvstændig og vedholdende, ligesom du har benene plantet solidt på jorden.

L&P Springs tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job med en høj grad af frihed under ansvar
  • Fantastiske og hjælpsomme kollegaer med en stor portion af ”teamspirit”
  • Faglig udvikling og mulighed for indsigt i en spændende branche
  • Attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og firmabil

Medarbejderne fortæller:

Vi er som ingen andre i branchen. Her er masser af fleksibilitet, spændende udfordringer, god stemning og fantastiske kolleger. Er der behov for det, yder alle en ekstra indsats for at komme i mål, og det gør os stolte af vores gode arbejdsplads!

Er du den nye salgschef til L&P Springs Danmark?

Så modtager vi gerne dit CV (på engelsk) hos Adecco, da vi varetager rekrutteringen af L&P Springs Denmarks nye salgschef. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Jørn Skarregaard fra Adecco på tlf.: 28 92 86 74. Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Mere information

Vælg brugerprofil