Sosu- eller omsorgsmedhjælper søges til børneteam i Herning

Vi søger en social- og sundhedshjælper eller omsorgsmedhjælper til et team hos en 9-årig pige i Herning-området.


Efter en operation er pigen desværre blevet udfordret både fysisk og psykisk, og dette medfører et behov for hjælp i døgnets 24 timer året rundt. Pigen bor sammen med mor, far og søskende. Og din arbejdsplads er hjemme hos familien.

Det forventes du har erfaring inden for arbejde med børn – og gerne børn med fysiske og psykiske udfordringer samt med behov for øget observationsniveau. Du skal i hverdagen både være en flue på væggen, men også handle på og lytte til de behov, der udtrykkes af pigen og hendes familie. Selvstændighed vil præge hverdagen, men samspil med andre faggrupper, kollegaer og familien vil også være en del af din arbejdsdag.

Dine primære arbejdsopgaver omhandler personlig pleje, sondeernæring, hjælp i spisesituationer og hjælp i træningssituationer sammen med eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder:

  • Fastansættelse på kontrakt
  • Ordnede overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår
  • Tæt samarbejde med fast konsulent
  • Teammøder/personalemøder
  • Supervision
  • Fokus på din trivsel i hverdagen

Vi søger:

  • Mødestabilitet
  • Loyalitet
  • Fleksibilitet
  • Åbenhed og ærlighed

Vi ansætter hurtigst muligt, så skulle stillingen fange din interesse, søg da snarest.

Ved eventuelle spørgsmål, ring gerne til Josephine Schytte på 28407315.