Svenstalende sygeplejerske til Dansk Sundhedssikring

For vores kunde Dansk Sundhedssikring, Herlev søger vi engagerede svensktalende sygeplejersker.

Er du svensktalende, og kan du navigere i det svenske sundhedssystem? Brænder du for at yde høj sundhedsfaglig rådgivning, så har du nu chancen for at blive en del af et nyoprettet team.

Om stillingen:

Du får ansvaret for at rådgive vores svenske kunder videre til den rigtige behandling. Du bliver det første bindeled i forbindelse med den telefoniske kontakt med kunden, som ønsker sundhedsfaglig rådgivning og vejledning i fobindelse med brugen af sin sundhedsforsikring. Vigtigst af alt formår du at give den samme gode service til alle kunder uanset skadens omfang eller sygdommens alvor – og det er op til dig at rådgive på bedst mulig vis indenfor det svenske sundhedssystem.

Kvalifikationer:

Du er uddannet sygeplejerske med minimum 4 års erfaring – gerne inden for flere specialer. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring indenfor ortopædkirurgi eller vil læse op på det og/eller flere specialer. Da du kommer til at skulle navigere og varetage den svenske kundeportefølje, er det et krav, at du kan flydende svensk skriftligt og mundtligt samt kan begå dig på engelsk. Det er ligeledes vigtigt, at du har erhvervserfaring fra det svenske sundhedssystem.

Arbejdstiden er på 37 timer, eksklusiv frokost.Der er åbent på telefonen fra kl. 08.00-17.30 dagligt så der vil forekomme forskudte arbejdstider og weekendarbejde i begrænset omfang.

Det er ikke et krav du har erfaring fra lignende stilling, idet der vil finde oplæring sted.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jane Hvidsten på tlf. 3838 1391 mail: jane.hvidsten@adecco.dk