Spring menu over

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent? Omsorgsfuld? Fleksibelt hjemmearbejde? Kørekort?

  • Job reference 85802

Del denne side på

… Er det dig? - så læs med her!

Adecco søger en dygtig afløser til vores Duodopa support team. Jobbet er en kombineret deltidsstilling på 18-timer og afløserfunktion. Din vigtigste opgave bliver at besvare og løse henvendelser fra borgere i eget hjem, som i forbindelse med deres parkinson sygdom får medicin via en PEG sonde. Så du kommer til at fungere som support til denne patientgruppe og har derfor en meningsfuld rolle i patientens sygdomsforløb. Det skal derfor lægge dig naturligt at kunne drage omsorg for andre, idet denne type patient er dybt afhængig af din hjælp, hvis de ikke kan få deres parkinson medicin.

Som udgangspunkt løser du opgaverne over telefonen hjemmefra, men der vil i enkelte tilfælde være behov for at besøge patienten, hvis en løsning over telefonen ikke kan findes. Så du skal være indstillet på at køre korte såvel som lange ture i Danmark. Der er ingen krav til din bopæl, blot det er inden for landets grænser. Der vil desuden være opgaver som kræver dokumentation og det er derfor vigtigt at du har flair for it. Din stilling er en tilkaldefunktion, som betyder, at arbejdstiden ligger i tidsrummet 06-24 alle ugens dage. Så antallet af opkald/opgaver i løbet af din vagt varierer fra dag til dag. Du får her et job hvor du har mulighed for at sætte din faglige viden i spil, hjemme fra din egen stue.

Kan du se dig selv i et job, hvor du:

  • Har varierende arbejdsdage og -opgaver?
  • Har en deltidsstilling med 1-2 ugentlige arbejdsdage?
  • Primært arbejder hjemmefra?
  • Udvider din faglige viden omkring parkinsonsyge?
  • Har et velfungerende samarbejde med plejepersonale i kommunerne?

Du er det gode match til jobbet, hvis du:

  • Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • Har egen bil og kørekort
  • Er omsorgsfuld og sætter en dyd i at hjælpe andre
  • Trives med at give vejledning over telefonen

Når du bliver ansat, skal du deltage på et kursus om parkinsonsyge generelt og lære at benytte pumpe til indgift af medicin. Så det er ikke et krav, at du har erfaring indenfor området, men selvfølgelig en fordel hvis du har kendskab til parkinsonsyge.

Skal parkinsonpatienterne have glæde og gavn af din hjælp? Så send os dit CV og et par linjer om din motivation for at søge. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Frederik Skjoldager på telefon: +45 38 38 11 80.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag!

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mere information

Vælg brugerprofil