Spring menu over

Teknisk sælger til Alfotech

  • Job reference 131676

Del denne side på

Vil du være en del af et hus med specialister, der har mere end 35 års know-how fra procesindustrien, og motiveres du af at arbejde med spændende kunder indenfor specialløsninger?

Som teknisk sælger hos Alfotech bliver du en del af en vækstvirksomhed, der to gange er kåret som succesvirksomhed (2020 og 2021). Med andre ord har du mulighed for at komme med på en spændende rejse, hvor der samtidigt er fokus på et generationsskifte og på at få nye kræfter ombord. I denne stilling får du ligeledes mulighed for at definere egen arbejdsdag, hvor du vil opleve fleksible rammer og frihed til at løse dine opgaver.

Vi søger derfor dig, der brænder for at:

  • Opsøge og opbygge gode kunderelationer, primært på Sjælland og Fyn
  • Sikre den tætte dialog ved afholdelse af kundemøder online, via telefon og fysisk hos kunden
  • Spotte kundens specifikke behov og herefter udarbejde tilbud
  • Kundebesøg hos nye og eksisterende kunder (3-4 dage om ugen).
  • Styre salgsprocessen fra behovsafdækning til tilbudsgivning og ordreregistrering

Vi tror på personlighed og potentiale

Din uddannelsesmæssige baggrund er derfor ikke afgørende. Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med salg af tekniske produkter til f.eks. fødevareindustrien, produktionsindustrien eller lignende. Du har en god teknisk forståelse og evner at kunne rådgive kunder i valget af løsninger.

Det er væsentligt, at du har en teknisk forståelse og er villig til at tillære dig den nødvendige viden, naturligvis med solid opbakning fra teamet hos Alfotech. Din personlighed er kendetegnet ved at være proaktiv og selvkørende, og du trives med frie rammer med fokus på at opnå resultater. Desuden evner du at tænke ud af boksen, ligesom du er en overbevisende og dygtig kommunikatør.

Din bopæl er ikke afgørende, da du kan starte dagen fra hjemmekontor og møde ind enkelte dage på månedsbasis på kontoret i Hasselager.

Hvad kan du forvente at få til gengæld?

  • En nøglerolle, hvor du kan gøre en betydelig forskel, og som afspejles i en provisionsmodel
  • En konkurrencedygtig lønpakke med pension og sundhedsforsikring
  • Mulighed for at opnå en solid brancheindsigt indenfor kundetilpassede specialløsninger
  • Kompetente kollegaer med teamspirit samt en tæt og konstruktiv sparring med nærmeste leder
  • En arbejdsplads med sammenhold og forståelse for work-life balance

Vil du med på holdet hos Alfotech?

Adecco varetager rekrutteringen på vegne af Alfotech. Vi indkalder løbende til samtaler, så søg allerede nu via linket her på siden. Vi skal blot bruge dit CV, hvori du skriver et par ord om din motivation for at søge stillingen.

Din henvendelse behandles fortroligt. Når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Cindie Kogstad på mail: cindie.kogstad@adecco.dk.

Mere information

Vælg brugerprofil