Spring menu over

Vi søger en bager/teamleder i Brøndby

  • Job reference 114268

Del denne side på

Er du faglært bager med lederambitioner? Har du samtidig lyst til at blive en del af en stor og velfungerende bagerenhed i Brøndby, hvor du får lov til at tage ansvar og udvikle dig sammen med os?

Inden du ansøger vil vi anbefale, at du tager et kig på denne side.
Her har vi samlet en række oplysninger, der kan forberede dig på at sende din ansøgning til os. Siden vil også give et endnu dybere indblik i os som virksomhed, vores karrierrevej og mulighederne i virksomheden.
Er du fortsat interesseret bedes du søge på denne side.

Du kan blive vores nye bagerteamleder i Brøndby, hvis du:

  • Er uddannet bager med praktisk erfaring indenfor bagerhåndværket
  • Har ledelseserfaring fra tidligere jobs.
  • Er passioneret omkring dit håndværk og er fagligt dygtig
  • Har erfaring med procesledelse, kvalitetssikring og fødevaresikkerhed
  • Er ansvarlig og god til at arbejde selvstændigt
  • Er en god leder og kommunikator
  • Er mødestabil og struktureret
  • Kan begå dig på dansk og engelsk
  • Er god til at bevare et overblik og håndtere en til tider hektisk hverdag
  • Er fuld af gå-på-mod og initiativ
  • Er mødestabil

Vi tilbyder:

  • Ordnede arbejdsforhold i et moderne bageri med gode kollegaer
  • Et fagligt spændende arbejde med fokus på bagerfaget, ledelse og udvikling
  • At blive en del af et fællesskab, hvor du får mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder i en stor organisation
  • Løn efter kvalifikationer med pensionsordning
  • Medarbejdergoder

Info om arbejdet
Bageriet i Brøndby er en centralenhed for vores butikker på Sjælland og kendetegnes ved at producere produkter af høj kvalitet i større batch - med fokus på fødevaresikkerhed, kvalitet og levering. Du kommer dermed til at præge og arbejde med en meget bred pallette af arbejdsopgaver og ansvarsområder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at fremstille vores varierende sortiment af bagværk, samt en lang række øvrige produkter. Dette sker i tæt samarbejde med et fagligt kompetent hold i et passioneret, professionelt og socialt miljø. Du vil sammen med en teamlederkollaga bliver leder for jeres team, der i løbet af dagen producerer en lang række produkter og andet bagværk til vores gæster. Det er en vigtig og stor opgave, at du og den anden teamleder får et tæt og stærkt samarbejde.

Du leder, motiverer og sikrer den høje kvalitet - og går selv forrest i produktionen. Samtidig bliver du en del af ledergruppen i bageriet, hvor du sammen med bagermesteren og de øvrige teamledere sikrer en god arbejdsplads, der sætter kvalitet, fødevaresikkerhed og godt samarbejde i højsædet.

Du lærer virksomhedens teknikker og koncepter at kende gennem praktisk træning og bidrager samtidig med din egen faglige ballast. Sammen med dine kollegaer sørger du for, at I har en arbejdsplads med faglighed, socialt samvær og betænksomhed, hvor I er fælles om at levere den smukke enkelthed i dansk bagestil med særligt fokus på kvalitet.

I denne stilling kan vi tilbyde 37 timer om ugen, en ugentlig fridag og fri hver anden weekend. Du skal forvente at jobbet primært er natarbejde, og at din arbejdsdag starter omkring kl. 21.00.

Hvad kan virksomheden tilbyde?
Hos virksomheden får du et alsidigt job med fagligt dygtige kollegaer og spændende individuelle udviklingsmuligheder. Virksomheden er i vækst og udvider hele tiden såvel i Danmark som i udlandet, hvilket skaber gode karrieremuligheder på tværs af organisationen. Vi tror på, at du med dedikation, passion og hårdt arbejde, kan nå hvorhen du drømmer om, og vi har en oprigtig interesse i hele tiden at udfordre og løfte hinanden på tværs af faglige kompetencer og afdelinger. Dette skaber et unikt og stærkt sammenhold både i den lokale afdeling i Brøndby - og i virksomheden generelt. Vi står sammen om at værne om den gode kvalitet og om holdningen til, at det vi laver og gør, skal give vores gæster en kompromisløs oplevelse.

Ansøgningsprocessen
Du ansøger ved at udfylde "ANSØG" formularen på hjemmesiden.
Vi bestræber os på at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt!
Ser vi dig som et potentielt match, indkalder vi dig til en telefonisk samtale.
Går du videre i ansøgningerproccessen vil vi invitere på en fysisk rundvisning- og samtale i bageriet efterfølgende.

Spørgsmål?
Du kan skrive en mail til Nikolaj som er med i rekrutteringsprocessen.
Mail: Nikolaj.holm@adecco.dk

Mere information

Vælg brugerprofil